Peach Melba

Kufferten er stort set pakket, og når vi har sovet står den på fire dages afslapning, hygge og noget der minder om svømmefødder. For nogle måneder siden fik jeg fadt i et knaldtilbud til Lalandia. Fire dage for fire personer til femtenhundrede kroner. Ud over den unge Nielsen, hiver jeg en veninde og hendes datter med. Jeg er sikker på at jeg er mere eller mindre opløst hver eftermiddag når vi forlader Aquadomen, og færdig som gårdsanger inden tv-avisen ruller over skærmen. For jeg er helt overbevist om, at de to bøller vil prøve alt fra Monkeytonkeyland, til airhockey, bordtennis, bowling til skøjtehallen, og alle de andre ting. - Godt vi har mange dage at gøre godt med.

Jeg håber lidt at stormen lægger sig, ikke bare fordi jeg ønsker at mine havestole som konstant flyver væk, stadig er her når jeg kommer hjem, men også fordi jeg er overbevist om, at bøllerne vil have godt af lidt havluft fra den nærliggende kyst. Men vi gider ikke blæse væk!

Mens vi drager mod syd, drager min kære mand mod vest. Torsdag morgen smutter han til San Francisco, og jeg er slet ikke misundelig, tror jeg nok!

Natten til søndag blev brugt på Natklubben Nord på Axeltorv i København, sammen med en veninde. Natklubben ligger i de samme lokaler som Daddys engang huserede i, dengang jeg var helt ung og dansede natten lang uden at få ømme fødder. Jeg husker lokalet meget større en det er i dag, selv om det er stort. Det er næsten som små børn der vender tilbage til lokaler de opholdt sig i gennem barndommen. Alting virker så småt, når man pludselig er blevet voksen og er groet en halv meters penge.

Veninden overnattede hos mig, fordi min mand var så sød at træde til som barnepige for hendes seksårige datter. - Og ikke nok med det, så stod manden op i morges for at køre til bageren efter friske rundstykker og basser til morgenbordet. Når man sådan har været ude og bumle lidt trænger maven til noget non-alkohol der bare smager godt a la softice med smag… i den aller barnligste stil. I dag stod den på pære og blåbær, og smagte super lækkert, selv om pærerne var fra dåse, hvilket var en nødløsning fordi vi kun havde blåbær tilbage i fryseren. - Jeg må se at få fyldt op med bær.

- Tænk at få farven lilla til morgenmad. Det er næsten bedre end filmen af samme navn og farve…..

Blåbær-pære-smoothies til 5
300 gram frosne blåbær
4 x ½ henkogt pære
2 dl. multijuice
3 dl. økologisk youghurt naturel
1½ dl. vand fra de henkogte pærer

Smid det hele i en blender og tryk på knappen. Efter ca. ét minut kan du hælde lækker lilla smoothies op i fem halvhøje glas.

Der synes at være noget stille i bloglandet, så jeg kaster mig ud i at dele en opskrift fra bogen “Kagefest”. Det er opskriften til super lækre kagebundebunde. Jeg bager dem i en rund form på 26 cm. Den kan flækkes i to, hvis bundene skal have en i orden tykkelse. Hvis man ønsker lidt tyndere bunde og ikke skal give kage væk og blot nydes til søndagskaffen, kan den flækkes til tre bunde. De er lækre, faste og bliver ikke tørre de første mange dage.

- På billedet ses tykkelsen når “kagen” er delt til to bunde…. og der skal så nogle kager til, hvis man laver en høj flot kage, i hvert fald for mig, da jeg gerne vil have tre bunde i hvert kagelag.

Lagkagebunde
6 æg
500 gram sukker
2 tsk vanillesukker (jeg bruger korn fra en stang vanille i stede for)
500 gram hvedemel
4 tsk bagepulver
3 dl mælk
125 gram smør

Fremgangsmåde
Pisk æg, sukker og vanillekorn sammen til en luftig masse. Bland hvedemel og bagepulver i. Kog mælk og smør op i en kasserolle og kom det i dejen.
Beklæd en rund form på 26 cm (eller bradepande på ca. 35 x 45 cm til en firekantet kage) med bagepapir. Fordel dejen jævnt i formen.

- Kagen bages i 25 - 30 minutter ved 200 grader. Vær opmærksom på, at hvis du bruger den runde form som jeg gør, skal kagen bage i 50 - 60 min. - Mærk efter med en strikkepind og hvis dejen ikke hænger ved er kagen færdig.

Sidste weekend skulle en bekendt have navngivet sidste skud på stammen, og jeg blev forespurgt om jeg ville lave en kage til festen. Den måtte ikke være barnedåbsagtig, og klart, for det var jo heller ingen barnedåb. Ældstebarnet i familien er tre og elsker tog. Så det var ikke så svært at vælge motivet når de lyseblå farver også var fravalgt.

Det endte med en stribet togkage i to etager med chokolademousse, hindbærmousse og hjemmebagte lækre bunde. I guder den var tung, men godt det smagte den og det var jo sådan set det væsentlige når nu man skulle servere den for et halvthundrede gæster, der skulle fejre det nye drengebarn.

Jeg kan blive meget bedre, og lurer ofte hos Kagekonen som jo er mester på området, eller vel nærmest en guru. Men jeg var tilfreds og synes den var rigtig fin.

Tiden flyver og det gør begivenhederne også, både de gode og de mindre gode. Aktiviteten har været på nulpunktet her på bloggen. Tiden har været brugt på et hospital. Jeg lagde ud i december sidste år, og fik så syv uger mere hen over sommeren. Det har ikke været sjovt. Og siden har jeg bare ikke kunne tage mig sammen til at redigere billeder og opdatere blog. - Alle dårligdommene er heldigvis snart på plads igen.

Der har selvfølgelig været en masse glædelige stunder ind imellem alt det andet. I foråret var jeg i Disneyland sammen med unge Nielsen, en veninde og hendes datter. Det var en skøn tur, selv om marts i Paris var temmelig kold. Oplevelserne satte sit præg på ungerne og de fik hils da også hils på alle de kendte, set parader og hvad ved jeg. Næste gang vi tager turen må det godt være bare et par grader varmere så vi slipper for at købe halstørklæder og vanter i parken.

Hen over sommeren lykkedes det os at komme til Frankrig som planlagt, næsten. Drengene rejste som de skulle, og så fulgte Camilla og jeg efter nogle dage senere. Jeg skulle lige udskrives først og have tilladelse til at forlade landet. Det endte med, at vi fløj til Barcelona, hvor drengene hentede os. Det var en skøn ferie med besøg på stadion i Barcelona, VM i Costa Brava og så ellers resten af ferie i et skøn område i det sydlige Frankrig. - Der blev badet, hygget, shoppet og besøgt vingårde. Vi kom ikke tomhændet hjem, hverken på oplevelser eller fransk indhold i tasken.
Unge Nielsen fik sin fætter med på ferie og det var super skønt, at han havde en han kunne boltre sig med, hvilket de også gjorde i stor stil.

Og så er der vist ikke så meget mere at sige. Eller jo det er der, men det vil, tage flere dage at opdatere et helt år, så det vil jeg spare jer for og blot fortælle at unge Nielsen nu har passeret sin 9 års fødselsdag og kort efter startede i 3.klasse. Han er pludselig stor, tænker og taler anderledes og kan en masse underlige ting. Men han er stadig vores lille bøllefis, det er der ikke ændret på.

Og når man kun bliver 9 år, må stadig gerne have underlige ting i panden og uglet hår…. man er vel en dreng….

Det er lidt ufatteligt, men unge Nielsen gror som bare pokker. Han er lang, og stadig lige så fræk som han altid har været.

Fra at være ham der sad i vindueskarmen og snakkede hver aften, og til nu, er der en meget stor forskel. Han har ikke tid mere. Der sker så meget, at vennerne, fodbolden, svømningen og alt det andet trækker lidt mere. Det er selvfølgelig også meget sjovere.

Vi læser stadig godnathistorie, men vi behøver det ikke, han kan selv og nogle gange er det ham der læser højt inden øjnene lukker i. Historieskrivningen som han hele året har skulle aflevere hver eneste mandag på skolen, har også taget sig et spring fra tre linjer til noget der rækker over på side to. Og tallene, de står ikke stille i hans hoved. Det kan man bare, især hvis vi taler kroner og ører, et vigtigt element når man minder om Onkel Joachim.

Om fire dage tager vi til Italien, og jeg synes altid der sker en masse med børn i den alder, hen over en sommer. Når vi kommer tilbage skal han i anden klasse, og før vi ved af det er det vores tur til at holde studenterfest.

- Det kan være svært at følge med, men hvor er det skønt at få lov.

De sidste mange måneder har været meget travle på Vestegnen. Eller i hvert fald så travle, at jeg ikke har orket at sætte mig op til min egen pc og udrette noget på bloggen, eller andre steder for den sags skyld.

Arbejdet trækker tænder ud med spændende opgaver oven i alt det som bare skal laves. Jeg har ikke spor imod det, og har jo også selv valgt at det skulle være sådan. Oven i det hele er jeg blevet TR, stiller op til et valg, sidder i forældrerådet på skolen og alt muligt, som jeg egentlig bare kunne lade være med.

Min aller sødeste kollega er rejst, nye er kommet til og der kommer flere endnu. Men inden da skal jeg holde ferie, og det er i den grad tiltrængt. Jeg har talt ned i en måneds tid og endelig i fredags, nåede vi frem til sidste arbejdsdag i denne omgang. Alligevel må jeg lige forbi min pind i morgen, for jeg glemte selvfølgelig at færdiggøre en vigtig opgave. Sådan er det når øverste etage stresser lidt.

Men jeg savner bloggen, og har en eller anden idé om, at så snart sommerferien er slut, så skal der igen være tid til, at sidde her i et par timer engang imellem, bare for sjov, og fordi det er inspirerende at læse hos alle jer andre, hvilket jeg har gjort, men ikke lige fået kommenteret. - Og et eller andet sted, heldigvis, findes der liv uden for cyberspace.

Torsdag morgen er altid lidt anderledes end alle de andre dage i ugen. Jeg ved allerede når jeg står op, at der går mange timer før jeg lander på matriklen igen. Det er dagen, hvor kommunen har valgt at have længe åbent. Og selv om det er sådan, så kan jeg nok godt lide det. Jeg får altid en masse fra hånden, og arbejder ofte over i en times tid.

I torsdags startede dagen lidt anderledes end ellers. Egentlig så gad jeg ikke deltage i “Humor på arbejdspladsen”, fordi det ville forstyrre mine planer for resten af dagen. Tankerne blev dog gjort til skamme kort efter hele jobcentret havde indtaget fælles morgenmad i gymnastiksalen. Ja sådan en har vi også, da bygningen også rummer et 10. klasse center.

Lidt over klokken ni hoppede Karen Marie Lillelund op på scenen og den nordjyske klang bredte sig over salen, og svaret var latter. Og sådan blev det ved i næsten to timer. I kender hende måske fra Matas-reklamen, den med striberne og prikkerne. Kvinden er også bakkesangerinde, foredragsholder og forfatter, og var i sin egenskab af kommunikationsrådgiver bestilt af vores personaleforening.

Beklager ederen, men hold da kæft hun er morsom. Der bliver givet både til gården og gaden, og hun rammer så pinlig tæt på os alle, hele tiden. På et tidspunkt havde jeg så ondt i kæberne af grin, at jeg måtte indgå en pagt med mig selv om, at jeg holde munden lukket i mindst fem minutter. Det lykkedes naturligvis ikke.

Det var en skøn måde at starte en ellers så pokkers lang torsdag på, og resten af dagen gik man rundt med latterbobler i maven.

Hvis du ser hun kommer forbi din by, eller jeres arbejdsplads skal have noget underholdning på tapetet, så er hun alle penge værd.